|
Kennel Jay´s Joy´s er en lille kennel med stueopdræt af Cairn terrier, beliggende på Sydsjælland i Karrebæksminde. Vi er en lille kennel med kun 3 tæver (mor & datter) samt en hvalp købt hos Kennel Nordcairn´s. Derudover har jeg en udstationeret hanhund - Jay´s Joy´s Dudley Moore. Hundene er en meget stor del af min familie og får lov til at færdes alle steder i hjemmet sammen med os andre. De bliver forkælet og taget med rundt til familie og venner - og selvfølgelig også på mine ferier.
Jeg tager Dudley og Fanny med på samtlige danske Udstillinger og i øjeblikket kun Roseanne med på udstilling et par gange om året, Maddie vil hellere gå herhjemme og hygge. Sammen med Roseanne, har de hvalpe jeg har solgt tidligere også prøvet udstillingslivet mindst 1 gang, bortset fra Thilde der bor på Bornholm.
Som en "årgang 1972" er jeg blandt de yngre cairnopdrættere i Danmark, og lærer derfor hele tiden nye ting i denne Cairn Verden.. Heldigvis er der mange opdrættere som giver mig lov til at bruge dem som sparringspartner - ikke mindst tidl. Racerepræsentant Mette Toft. Den åbenhed og hjælp sætter jeg stor pris på, og forsøger at efterleve deres væremåde overfor andre jeg kan hjælpe.
Jeg fik mit kennelmærke i Januar 2007 og er medlem af Dansk Kennel Klub, Dansk Terrier Klub, Cairngruppens Sundhedsudvalg. Har været en del af Cairngruppens aktivitetsudvalg fra april 2009 til udgangen af 2010. Jeg opstiller på opfordring af DTK´s Kreds 5 Bestyrelse, til Kasserer i kredsen, ved Generalforsamlingen i Feb. 2011
Har du lyst til at høre mere om mine dejlige familiehunde- og hvalpe, så er du meget velkommen til at kontakte mig. Du må også gerne komme på besøg og hilse på hundene, bare du lige ringer i forvejen.

|